Artikel fra Forfatteren Nr. 2 - 2018

Et poetisk baggårdsprojekt

DamekollektionerDe Ivyamp; Kollektioner Nyeste På Zalando Oak Online dk HWIEYD2e9b

500 kroner for et ord. Men så er det også dit, skrevet ned på papir og på silke, pakket smukt i en smykkeæske og lige til at tage med hjem. Anne Middelboe Christensen har solgt flittigt fra sin ordbutik. Nu er der kommet en digtsamling ud af de solgte ord.

Foto: Jacob Stage

Af Lene Møller Jørgensen

Købmand var det første ord, hun solgte, i sommeren 2013. Det næste var pyt. Der var virkelig rift om Pyt, og mange måtte gå slukørede fra Middelboes Ordbutik i Kattesundet 10A, stuen over gården i det indre København. Udsolgt af pyt.

Siden har Anne Middelboe Christensen solgt i alt 305 ord og brugt dem alle i digtsamlingen Så kom der lige en sabeltiger.

”Det begyndte med, at jeg havde lyst til nogle andre ord,” fortæller hun om sit poetiske crowd-
fundingprojekt. ”Jeg var blevet meget bevidst om, at mit sprog havde tilpasset sig mine teater- og balletanmeldelser, og jeg havde brug for nye ord. Så fik jeg lokalerne i Kattesundet, det var en rigtig baggårdsbutik, hvor jeg kunne have døren åben, blomster og et skilt ude foran. Og så åbnede jeg Ordbutikken.”

I dag er butikken rykket nogle etager op, men det er stadig en ordbutik, og der er, til indehaverens tilfredshed, opstået et fællesskab omkring glæden ved ord. Kunder har fortalt deres historie om ordet, hvem der skal have det og hvorfor. Bedsteforældre har købt til børnebørn i dåbs- eller konfirmationsgave, forelskede har købt til kæresten, kolleger til jubilarer.

”Og mange har købt til sig selv. Det blev jeg overrasket over. Nogle købte deres yndlingsord, andre et ord, som mindede dem om et løfte eller en drøm,” siger Anne Middelboe Christensen, som oplevede, at ordkunderne havde vidt forskellig baggrund og ikke nødvendigvis var optagede af kunst, men lige så meget af sproget som et ædelt kommunikationsmiddel.

DamekollektionerDe Ivyamp; Kollektioner Nyeste På Zalando Oak Online dk HWIEYD2e9b

En af Ordbutikkens storkunder er Pia Deleuran, advokat, konfliktmægler og faglitterær forfatter. Hun har købt otte-ti ord i årenes løb.

”Det er et ægte kunstprojekt i ånden, og jeg har fulgt det med interesse. På en måde er det imod al logik, at et ord har værdi, og at nogen kan sælge det, når ordet og sproget er frit – men samtidig har Anne jo bundet sig til at bruge netop de ord i en kunstnerisk proces,” siger hun.

Pia Deleuran har købt ord som gaver. Verdenserklæringen overrakte hun til Manu Sareen under en fælles workshop i hans ministertid – som en lille påmindelse om at læse den – og Konflikthåndtering gik til en kollega og samarbejdspartner. I dag indgår ordene i digtet “I stolt bevægelse”.

Anne Middelboe Christensen er forfatter til flere faglitterære bøger om at anmelde og om dans og ballet. Forlaget Spring antog digtsamlingen, som det har taget hende omkring et halvt år at skrive. Med udgivelsen er der bundet en sløjfe om ordsalgs- og crowdfundingprojektet. Det er slut.

”Jeg er så glad for at have fået chancen for at debutere som lyriker. Det er et gammelt ønske, som er gået i opfyldelse,” fortæller hun. Hun overvejer i øjeblikket andre måder at arbejde videre med ordfællesskabet på – litterære saloner, oplæsning eller anden ordleg i Kattesundet. ※

 

Hanro Sporty White Herrer Tøj 2ha22k00w Undertøjh Boksershorts 1c3TKlJF

Anne Middelboe Christensen bor i Hjørring, er medlem af den faglitterære gruppe og kvindelige forfattere. Hun er teater- og balletanmelder, og har blandet andet skrevet Begejstring & Brutalitet om anmelderens rolle i samtidens mediestrøm og kunstkritik.

Lene Møller Jørgensen
Del på: